Deleøkonomien er en ny vækstmaskine
”Deleøkonomien er den nye samfundsmodel. Det er en vækstmaskine, fordi den tager udgangspunkt i eksisterende aktiver,” siger CEO Jesper Bove-Nielsen for Vigo i Rema 1000, som står bag appen Vigo.
Foto: Rema 1000
Det er folk, der tilbyder at dele sin egen indkøbstur med andre, og kan tage dine varer med hjem fra supermarkedet. Eller bestille varerne elektronisk, som ægtefællen henter på vej hjem fra arbejde, og dermed sparer indkøbsturen og køen ved kassen.
”Vi har hele tiden opfattet vores som en central model eller en decentral model. At pendulet svinger mellem de to punkter. Men deleøkonomien tilhører hverken den centrale eller den decentrale model. Deleøkonomien er en distribueret model, der bygger på, at vi udnytter eksisterende aktiver. Hvis jeg kører en tur til Aalborg og lægger turen op på Go More, bliver bilturen fra København til Aalborg en deletur, en ressource, hvor en bruger får et lift. Hvis du er nede at købe ind i Rema 1000 og din nabo ikke har tid til at købe ind, kan naboen bruge Vigo og du kan bringe varerne hjem. Det er deleøkonomi, og det er et område i kæmpevækst,” siger Jesper Bove-Nielsen.
Den nye deleøkonomi
Han har skrevet bogen ”Den nye deleøkonomi” i 2015. Det var på et af hans mange foredrag om bogen, han mødte folkene fra Rema 1000, som havde fået ideen til Vigo. ”For at genoplive det gode naboskab i forbindelse med indkøb”.
”Der var en god kemi mellem os, så jeg tog imod ideen. Jeg synes det lød spændende. Vi fik sat en deadline, og det tog os knapt et år for at få appen i luften. Men jeg havde ikke forestillet mig, at Vigo ville få så hurtig en udbredelse som tilfældet er. Der er rigtig mange, der gerne vil hjælpe med at handle ind,” siger Jesper Bove-Nielsen.
Det interessante ved forretningsmodellen er, at Rema 1000 ikke skal ud og investere i 100 nye varebiler. De udnytter det rum, at folk alligevel handler og at der er mange danskere, der har tilbudt at bringe varerne ud.
”Den distribuerede model betyder, at du vælger den korteste vej mellem to ruter. Hvis du bestiller varer i en central model bliver varerne pakket et sted og en varebil starter 50 km. fra din bopæl. Det er selvfølgelig dyrt. Med indkøb i supermarkedet, handler det om ”last mile” problemstillingen. Det hjælper ikke, du bor 100 meter fra et supermarked, hvis du ikke har tid til at købe ind. Så er det smart, hvis naboen køber ind for dig. Det er den korteste vej,” siger Jesper Bove-Nielsen.
Amazon er også kommet med på den deleøkonomiske indkøbsvogn. De lader også kunder hjælpe med at bringe ud til andre kunder via en app ligesom REMA 1000.
Det er den samme forretningsmodel som AirBnb benytter. AirBnb ejer ikke et hotel endsige en seng. De er en handelsportal mellem dem, der rejser og som har brug for et sted at bo og de som gerne vil leje værelser ud. De er nu verdens største udbyder af overnatninger.
Marginalomkostninger i retning mod nul
På Wikipedia er der referencer til bogen “The Zero Marginal Cost Society”. Her skriver Jeremy Rifkin at internettet, digitaliseringen og deleøkonomien vil erstatte traditionelle produktionsformer, og fremtvinge marginalomkostninger tæt på nul. Det udfordrer traditionelle virksomheder, hvorfor der er flere eksempler på at traditionelle virksomheder nu opkøber deleøkonomi-virksomheder.
I The Rise of the sharing economy skriver The Economist at “Teknologien har reduceret transaktionsomkostningerne. Det gør det billigere at dele aktiver og det gør det også nemmere.
Det er Internet og Smartphones, der giver adgang til data, og data kan distribueres som en service.
Deleøkonomien ligger på toppen af Internettet og Smartphonen bliver maskinen til deleøkonomien. I dag koster en ny Smartphone over det dobbelte af en pc, fordi du har Smartphonen på dig, og den er langt hurtigere om at komme på internettet.
”Deleøkonomien er baseret på digital økonomi. Rema 1000 køber ikke nye lastbiler. De laver en app og får kunderne med til at bringe varer ud. Det bygger på de eksisterende aktiver. Deleøkonomien er med til at udnytte kapaciteten langt bedre,” siger Jesper Bove-Nielsen.